15. October, 2009 kl. 12:10
Kære danske fodbold”fans”.!
Luk nu r****!!!
Vi er med i VM, vores danske drenge har spillet sig derned hvor det er rigtig varmt, og hold kæft hvor er jeg stolt.
Hvorfor skal der sidde så mange sofatrænere og være så kloge og svine diverse spillere til. Hvorfor ikke klappe dem alle på skulderen og sige godt klaret. Jeg var inde i byen i Lørdags og der var ingen grænser for hvor fantastiske det danske fodboldhold var og igår blev de buhet af banen i stedet for at blive hyldet. SKAM JER I DER BUHEDE!!!! Jeg ved af erfaring at hvis jeres klubhold vinder ligaen i næstsidste spillerunde og taber næste hjemmekamp bliver mesterskabet fejret, ikke buhet. Pinligt parken!
Og hvad i alverden ligner det at når jeg som hunkøn “tillader” mig at kommentere på en avis artikel. Skrid tilbage til gryderne, piger har ikke forstand på fodbold osv.! Og når jeg så kommentere at de skulle smutte tilbage til hulerne bliver min kommentar slettet af moderator hvorimod det er ok at sætte mig i en bås.
Argh hvor er det dog frustrerende.
Den første fodboldkamp jeg var inde og se var på Lyngby stadion da jeg var 11 år gammel. Siden da har jeg været fast inventar i Parken (har endda smuttet en tur på brøndby stadion hvis løverne spillede langt væk i hverdagene bare for at se bold). Jeg har været til en hel del landskampe og til et par kampe når jeg har været på storbyferier.
Hvorfor skal jeg sættes i bås? Er det på grund af de (ellers fantastiske og kanon morsomme) Odd’set reklamer??
Jeg ved det ikke men ARGH!!
Nåh, tak for luften.
Og næste gang Danmark spiller i Parken tager jeg ind og så jubler jeg hele kampen igennem
God torsdag
16. February, 2009 kl. 16:17
Imorgen er det den store dag. Imorgen skal jeg til Specialisten som så vil fortælle mig hvor slemt det står til. Om vi kan få vores egne børn eller om vi skal redde et barn. Har faktisk tænkt på at adoptere lige meget hvad. Give et barn et bedre liv og elske det højere end noget andet i verden. Det lyder ikke så ringe endda
Eller som min så sensitive bror sagde, hvorfor får i ikke bare en hundehvalp. Hmmmm..
13. February, 2009 kl. 15:55
Så er jeg tilbage.
Ovenpå beskeden om at børn nok ikke ville komme så let til mig er det sq ikke gået sådan rigtig godt. Har stadig den samme fantastiske kæreste. Det samme udfordrende job men mit positive sind er ikke hvad det har været.
Er blevet lidt mere negativ og hvis jeg skal være helt ærlig er jeg vist desværre gået hen og blevet et af de der øv-mennesker der har så pisse ondt af dem selv. Og det vil jeg ikke mere. Nu er det slut. Jeg må finde mig selv igen, og det helst inden jeg får overbevist min kæreste om at han ville have det meget bedre uden mig. For jeg elsker ham jo a.h.t. og vil aldrig miste ham, men kan mærke at hvis ikke jeg snart stopper dette self pity er det præcis hvad der sker.
Så jeg må finde mig selv og måske er livet uden børn slet ikke så slemt som jeg tror. Vi får frihed til at gøre hvad vi vil, når vi vil.
Berlin i weekenden, yes sir, Bahamas næste uge, bring it on.
Måske er det bare sådan man skal kigge på det??? Måske skal jeg have noget hjælp til at finde mig selv. Må igang med de gule sider og finde en at snakke med. Har brug for en at snakke med!!
Skat, jeg elsker dig!!
25. November, 2008 kl. 13:18
Fik for nu snart 3 uger siden konstateret PCO. Det var et meget hårdt slag, men desværre også ventet.. Har heldigvis en meget dejlig og forstående kæreste, ingen sure miner der, men hold da op en spand koldt vand. Føler at hele min kvindelighed lige blev taget fra mig på 2 minutter.. Hvis der sidder nogen og læser dette indlæg men samme diagnose hører jeg meget gerne fra jeg.. Og tak til jer der har skrevet til mig
20. November, 2008 kl. 16:38
30. September, 2008 kl. 13:53
Hvad er det der får en tilsyneladende helt normal 22 årig psykologi studerende til at forelske sig, let alone, gifte sig med en 4 dobbelt morder??
Det er jo ikke engang sådan at hun kan sige, jamen han var uskyldig dømt, nej hun siger, Tror I bare, at han slog de mennesker ihjel, fordi han syntes, det var sjovt. Tror I, han planlagde det? WHATTHEFUCK??? Gør det det så ok, at tage 4 menneske liv??
Hun kan sq da ikke være særlig god til sit studie hvis hun lader sig manipulere af sådan en stjerne psykopat…..!!!!!!! Dette er ikke som sådan møntet på hende, står bare fuldstændig uforstående overfor hvordan man kan forelske sig i sådan et uhyre..???
26. September, 2008 kl. 14:46
Sydhavn, kl. 19:00, zapper rundt på kanalerne og ser at der er bombe alarm i Sydhavn.. HUH!!! Op af sofaen og ud og kigge ud af vinduet. Og ganske rigtigt, brandbiler, ambulancer, politi og evakuerings busser. Der kom det sq lige lidt for tæt på…..!!!!
26. September, 2008 kl. 11:30
Da jeg igår skulle hjem fra arbejde fandt jeg ud af efter at jeg havde slæbt mig ned til bussen at jeg havde glemt mit månedskort på arbejdet. Efter lidt overvejelse tænkte jeg at jeg da lige kunne prøve at spørge buschaufføren om jeg ikke godt kunne få lov til at køre med alligevel… Går den så går den
Trådte ind i bussen og fik fremstammet, har glemt kort, ingen kontanter, hjælp (snøft snøft). Og må nok indrømme at jeg blev en lille smule overrasket da jeg fik et ja selvfølgelig…. hvis du læser med her fru buschauffør. Tusind tak, du reddede min dag… Gid alle var lidt ligesom dig…..
23. September, 2008 kl. 10:10
Først en indrømmelse.
Jeg ÆÆLSKER amerikanske serier. Dem alle, også dem hvor jeg selv godt kan se at de er super dårlige. (de nedenstående falder IKKE under den kategori)
Jeg har egentlig aldrig dyrket fjernsynsgloning men her på det sidste er det blevet min yndlings afslapnings metode.
Har selvfølgelig mine favoritter som skal ses (de nye afsnit) som SATC, Gilmore girls og Friends. Men hvad gør man så når der ikke kommer flere nye afsnit??? Så ser man alle genudsendelserne og bliver grebet af noget andet. Som King of Queens, NCIS, Ugly Betty og Maj og Charlie. Plus alt det andet bras. Senest har jeg fundet stor glæde i Eastenders. Det er lidt ligesom Glamour bare med super gode skuespillere og meget fængende historier.
Men hvorfor?? Hvad er det ved amerikanske serier der griber os (mig) på den måde. Hvorfor sidder vi hver dag klistret til skærmen for at se en serie vi har set mindst 2 gange før fra start til slut (mange af os har endda boxsettet), hvad er det der gør af mange af os MÅTTE vide hvad der skete med mr. Big og Carrie.????
17. September, 2008 kl. 15:52